dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Kære alle.

En ultrakort update fra de Canadiske Rockies, det er blevet lidt sent. 🙂

Her går det supergodt. De sidste par dage har rejsemakker Ole og undertegnede været på hikes i de fantastiske Rocky Mountains. Turene er foregået omkring byerne Banff (hvor vi bor) og Lake Louise, der begge ligger i hjertet af bjergkæden.
Det er næsten uanstændigt så flot udsigten er. Uanset hvor man befinder sig, er der altid udsyn til flere snedækkede bjergtoppe, så det er svært ikke at blive betaget af det.

Idag har dagen stået på rafting på “Kicking Horse River”. Det var superfedt. Det blev dog også lidt alvorligt, da en af de andre både kæntrede og vi måtte redde en lille dreng op fra floden.

Jeg har lagt et par billeder op.

Det var alt for denne gang. Godnat. 🙂

/Michael

Happy Canada-day

July 1st, 2011

Kære alle! Så er rejsende onkel Mick på tur igen. Denne gang er turen gået til de canadiske rocky mountains sammen med rejsemakker Ole. Efter en længere serie af flyrejser ankom vi til calgary. Herfra er der en god times køretur til Banff hvor vi netop nu befinder os med en sublim bjergudsigt. Dagen idag er nationaldagen Canada day og byen vil vist være præget af parader og lignende. Vi har dog også store planer om hikes idag, så vi må se hvad der sker.

Hej igen.

/m.

20110701-042455.jpg

Danmark.dk

January 5th, 2011

Ak ja… Så er endnu en rejse slut og vi er tilbage i DK. Det har været endnu en fantastisk oplevelse, og minderne fra turen vil helt sikkert hjælpe igennem denne kolde, kolde vinter (føj for pokker).

Jeg vil forsøge at samle et fotoalbum med et par billeder fra hele turen. Det kommer på nettet snart. 🙂

Ha’ det godt.

/Michael

Ha Long Bay

January 1st, 2011

Godt nytår! Her i Hanoi går det godt. Vi kom godt ind i det nye år, netop som Daisy gik på skærmen i DK. Nytåret blev fejret tæt ved den lokale Hoan Kiem sø, der ligger midt i byen. Her var opstillet scene, med optræden af en (formodentlig) fremtrædende vietnamesisk musiker.

I slutningen af sidste år, var vi på tur i den berømte Ha Long bugt, som lægger et par timers (5 timer, selvom programmet oplyser 3,5) kørsel fra Hanoi. Det var en helt fantastisk 2 dages tur, med overnatning ombord på båden. Vi sejlede rundt blandt de tusindvis af klipper, spiste god mad, og besøgte bl.a. en flydende by og en grotte. Derudover fik jeg også sneget en kajaktur ind. Om morgenen lykkedes det mig at kæmpe mig op kl 6 for at se solopgangen… 🙂

Nå, det er blevet sent. I morgen aften går turen desværre igen hjem til DK. Æv!

Billeder!

Ha Long Bay

/din ven michael

Billeder fra togturen

December 29th, 2010

Kære alle!

Så er der kommet billeder fra togturen mellem Huế og Vinh. Det var en hård og lang tur på 9 timer på en træbænk…

Tog billeder

Vinh exit

December 29th, 2010

Halløj! Så er vi godt igang med at lægge Vinh bag os. Det blev til en enkelt overnatning og et par timer i byen – det er rigeligt. Vinh blevet ramt hårdt under krigen og blev næsten jævnet med jorden. Østtyskland hjalp eftersigende med genopbygningen og det bærer byen præg af…
Overnatningen foregik på turens absolut største hotel. Et 3-stjernet hotel i 10 etager, hvor interiøret og personalets påklædning tilsyneladende ikke var opdateret siden 1972.
En 2,5 timers forsinkelse i lufthavnen, gjorde opholdet i Vinh unødigt langt… 😀

Nå! Nu går turen til Hanoi og imorgen Ha Long Bay!

Vinh/vinh situation?

December 29th, 2010

Morgensmoggen ligger tungt over Vinh’s tage…

Hue -> Vinh

December 28th, 2010

12:05
Kære dagbog. Så er vi på vej i toget. Det tegner til at blive en lang tur. Toget startede med at være 40 minutter forsinket. Men vi kom ombord og der var fin plads til vores oberdimensionerede bagage… Meeeeeeeeeen turen tegner lang, der er 8 timer endnu. Jeg har dog købt en øl, og min backup plan er at drikke mig fuld. /m

14:10

Kære dagbog. Jeg sidder stadig i toget. Vi har lige krydset DMZ og befinder os teknisk set i det gamle nord-Vietnam. Det går ok, men min røv er ved at være blevet flad. Bænken er noget hård. Tilgengæld har ølvognen været forbi, så jet er klar til at iværksætte plan B om nødvendigt.

Udenfor passerer vi floder, rismarker, landsbyer og meget mere. Der hostes i nærheden. Mon jeg kommer hjem med SARS? – og en flad bagende?

14:59
Kære dagbog… Plan B er sat i værk.

16:52
Kære dagbog. Madvognen har været forbi, og jeg har vovet mig ud i ris med udefinerbart kød… De næste dage vil vise om det var en klog beslutning.

17.51
Kære dagbog. Det er blevet mørkt. Der er stadig 2 timer endnu. *suk* På den positive side skal nævnes at SIF netop har tævet OB 2-0 på to friløbermål af Jesper Bech (Fifa11 på iPod’en)

19.03
Kære dagbog. Jeg har ondt i rumpen. Det er sort udenfor og toget snegler sig afsted. Jeg vil af!

20.25
Kære dagbog…
Hurra!
Det lykkedes alle på holdet overlevede turen med toget. Vi er nu checket ind på hotellet i Vinh.

Motorbikes!

December 27th, 2010

Hejsa!

Lige en hurtig hilsen fra Hue, inden turen imorgen går videre nordpå.

Dagen idag har stået på motorcykeltur i og omkring byen. Byen er (som alle ved) kendt som Vietnams kulturelle centrum, og var bl.a. centrum for Nguyễn Dynastiet for et par hundrede år siden. Turen startede med afhentning på hotellet, hvorefter vi sprang bag på hver sin motorcykel. Så gik det ellers derudaf, hvor første stop var et buddhistisk tempel. Her overværede vi bl.a. en buddhistisk bedesession (bedesession? er det et ord?). Herefter gik turen videre til kejserens mausolæum, udsigtspunkter, røgelsespindproducenter, hattemagere, rismarker, frokost (woo-hoo), og meget mere.

Imorgen går turen videre med tog til Vinh. Nu hvor det er kommet så tæt på virker det som en meget uoverstigelig opgave. 9 timer i et tog som vist udelukkende består af hårde træbænke. En rejse jeg i bund og grund frygter…

Der er iøvrigt kommet billeder!

Hoi An billeder
Hue billeder

Hue!

December 26th, 2010

Velankommet til den kejserlige by Hue efter 3 timers tog
tur. Det regner desværre, men humøret er højt!
/m