dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Hej allesammen.

Er der mon stadig nogen der kigger forbi min bloque? Jeg tvivler, men jeg har længe villet skrive lidt og smide et par billeder op.

Det er længe siden! Det føles dog ikke helt sådan – og så alligevel. At rejse rundt i USA var en stor oplevelse, for ikke at sige et lille eventyr. Det har været hårdt at komme tilbage til Danmark og hverdagen. Hårdt at komme igang med skolen igen, specialet skriver jo ikke sig selv… desværre. Men nu skal det ikke handle om specialet, det bliver jeg bare i dårligt humør over. 🙂 Januar var lidt hård at komme igennem, det var en stor omvæltning at gå fra 28 grader og solskin på Hawaii og så til klamme og våde Kastrup. Føj. 11 timers tidsforskel giver iøvrigt et anstændigt jet-lag skal jeg hilse og sige… Det der gjorde Januar ekstra slem var nok også at efter 2 måneders rejseri rammer hverdagens triste rutiner lige pludselig. 2 måneder hvor man mere eller mindre kunne gøre hvad man ville uden at skulle tænke over det. Hmm, gad vide hvornår man får den oplevelse igen… Nå, men nu skal det jo ikke blive et tudeindlæg! 😀

Turen hjem fra Hawaii var LANG. Ikke så underligt, for når man ser på verdenskortet så er det svært at komme ret meget længere væk. Turen gik fra Kahului Airport på Maui til LAX, herfra videre til Atlanta, GA inden turen gik tilbage til Kbh. Samlet set tog turen 24 timer, vi tog afsted lørdag aften og var fremme mandag formiddag… Gad vide hvor søndagen blev af…? Jeg så lidt til den i Atlanta da de viste noget NFL i lufthavnen, men ellers forsvandt den. Tilgengæld så vi solen stå op to gange i løbet af 16-17 timer og det er jo ikke så dårligt. 🙂 I Kastrup var familierne mødt op for at ønske os velkommen hjem, ikke dårligt! Tak for det.

Jeg har lagt et par billeder op fra en tur jeg var på i området Carizzo Valley. Det er en dal midt i California, hvor vandet fra bjergene løber hen når isen smelter. Der er dog ikke noget afløb fra søen, så med tiden fordamper vandet så der til sidst er en hvid skorpe tilbage. Meget flot at se og også et meget øde sted. Det ligger omkring 1 times kørsel fra SLO og der var ikke andre end mig der havde bestemt sig for at tage turen i dalen den dag. Det blev en fantastisk tur, hvor jeg virkelig fik et tæt forhold til vores udlejningsbil Kia. Hvem skulle have troet af en Kia kunne bruges til offroading. Det var ikke desto mindre det den blev for vejene ophørte pludselig. Jeg havde fået den fantastiske idé at køre en anden vej hjem end ud, da jeg så på kortet at man kunne køre igennem en mindre bjergkæde. Der stod også på kortet at vejen var impassable during wet season, men det var det jo ikke på det tidspunkt, så hvor svært kunne det egentligt være… tænkte jeg…

Da jeg var nået godt op i bjergene gik det dog hen og blev mørkt, og der havde ikke været signal på mobilen siden jeg kørte ind i parken, så jeg følte mig lidt alene. At vejene så snævrede ind og blev mere og mere stejle og bumpede hjalp jo heller ikke. At køre på en stejl støvet grusvej med en klippeskrænt på den ene side er en speciel oplevelse, og den blev ikke mindre speciel da der pludselig var et kæmpe mæssigt hul midt i vejen. Der var ikke plads til at køre udenom, og vende kunne man heller ikke, så jeg krydsede fingrene og kørte ned i hullet. Heldigvis kom Kia op igen, det havde været et surt sted at strande…

Tjek billederne her:

Nå jeg smutter igen. Jeg vender (forhåbentlig) snart tilbage med dykkerbilleder fra Hawaii – dvs. at jeg har afleveret min film hos Merlin, men de aner ikke hvor den er i øjeblikket, godt arbejde. Farvel og tak.

KH,

Din ven Michael

Comments are closed.