dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Kære alle.

Så er jeg på den igen. Dette skrives i x antal tusind fods højde et sted over Nevadas ørken i flyet fra gode gamle San Fran til Las Vegas (eller Lost Wages er der hvis også nogen der kalder den, hmm… gad vide hvorfor.). Klokken er lidt over ni om aftenen og jeg hænger som sagt i en flyvende blikdåse og hører Poul Krebs. Blikdåsen ryster – egentlig en hel del nu jeg tænker over det… – nå anyway. Jeg havde booket en flybillet til kl. 10.10, men min sædvanlige rettidighed og præcision gjorde at jeg nåede ud i lufthavnen i uanstændigt god tid. Det medførte så at jeg kunne få ombooket min billige billet til en (normalt dyrere) tidligere afgang – ikke dårligt! Så jeg er i Vegas omkring 2 timer tidligere end forventet. Perfekt! Så kan jeg nå at vinde endnu mere. Lost Wages here I come.

Nå men en lille flyvetur er jo en oplagt lejlighed til at sidde og filosofere, evaluere osv. over den netop overståede tur til San Francisco. Så lad os gøre det.

Mandag eftermiddag afleverede jeg vores trofaste udlejningsbil Kia som havde tjent os ganske godt i de sidste 11 dage og taget os både til SF, LA og ikke mindst dejlige Diego (San) vi nåede at køre over 2700km ikke så lidt endda. Og så fik jeg i øvrigt også lejlighed til at give Kia en ordentlig rusketur en dag hvor Cathrine ikke var hjemme (læs: offroading) – det drama må I få en anden gang, det var nu meget sjovt. Offroading eventyret havde dog sat sit tydelige spor på Kia, da hun var fuldstændig dækket ind af støv og sand – noget som jeg gang på gang fik udskudt for der var jo god tid til hun skulle tilbage til bilhjemmet. Derudover har hun nok også fået en lille skramme eller to, men vi var i den gunstige situation at bilen var ret skrammet i forvejen, så lidt fra eller til gør vel ikke noget. Jeg nåede naturligvis at få bilen vasket, så det var med røde ører jeg afleverede den. Jeg foreslog at jeg da lige kunne ”give ’er a quick hosin’”. Men det var ikke nødvendigt for de havde åbenbart en eller anden skoledreng ansat til den slags. 🙂 Så naturligvis skyndte jeg mig væk, egentlig havde jeg heller ikke tid for jeg skulle nå en bus.

Lidt senere stod jeg på Amtrak bussen fra San Luis Obispo til San José. Det var heldigvis muligt at gå over til Amtrak stationen. Amtrak er mest kendt for tog og jeg troede da egentlig også at jeg skulle med et tog men sådan skulle det ikke gå. En sjov detalje er at Amtrak faktisk slet ikke må sælge busbilletter uden der er en togrejse inkluderet. Den flinke dame på stationen solgte mig derfor samtidig en gratis og ganske ubrugelig togbillet, for ellers bliver folkene bag Greyhound åbenbart sure da de har rettighederne til at sælge busbilletter. ”We don’t wanna get into a dogfight with Greyhound” forklarede hun og det kunne jeg jo kun give hende ret i.

Nå men turen til San José (4 timer) forløber jo som mine busture altid gør. Jeg husker åbenbart aldrig mad på turen og i dag nåede jeg heller ikke morgenmad. Nice. Halvvejs stoppede bussen ved en McDonald’s hvor jeg blev nødt til at søge ind. Kære venner, ikke ryste på hovedet – vi snakker ren overlevelse her. På turen kom jeg naturligvis i snak med de altid spændende mennesker ombord. Der var en der sagde at jeg havde lydt skandinavisk da jeg havde snakket i telefon tidligere, men han kunne ikke placere det, man mente det lød noget ”hårdere” end svensk. Jeg forklarede at det nok bare var fordi jeg havde snakket med mine kære forældre (fedte fedte). Flink fyr i øvrigt som jeg fik snakket en del med om løst og fast, han kom vist fra Seattle, WA. På den anden side at midtergangen sad der en spændende skabning. En ældre kinesisk amerikansk militærfilur som havde været i København flere gange i 60erne, mens han var udstationeret i Tyskland. Det var dog lidt svært at forstå hvad han sagde og det hjalp heller ikke at han pludselig faldt i søvn mens jeg i et splitsekund var uopmærksom. Oh well. Den videre tur fra San José til San Fran foregik med tog, dog ikke Amtrak (for nu at gøre det helt forvirrende, så der måtte jeg købe endnu en billet), men langt om længe nåede jeg til SF. Den samlede tur tog vel omkring 6 timer.

I SF boede jeg på det dejlige Amsterdam Hostel på Taylor St i midten af byen. Fin central placering hvor det var muligt at gå rundt til de fleste ting. At gå rundt i SF kræver jo naturligvis at man er indstillet på at bestige gaderne, som kan være noget stejle. 🙂 Tirsdag var jeg en tur på Alcatraz Island og se det gamle fængsel. Det var spændende at se under hvilke forhold fangerne befandt sig. Der er ikke noget at sige til at desperationen meldte sig for nogle. Der var flere flugtforsøg, hvoraf det ene måske lykkedes. Fangerne er ihf. ikke blevet fundet, nogen mener de er druknet – andre at de nåede til Mexico. Uanset hvad var det bestemt en interessant tur til den gamle fængelsø, hvorfra der er en flot udsigt til både Golden Gate Bridge og San Francisco’s skyline.

Onsdag var jeg en tur forbi cable car barn som er kontrolstedet for San Francisco’s cable cars. Det er her de store motorer og hjul der trækker kablet rundt under gaderne styres fra. De berømte cable cars har nemlig ingen motor, men bevæger sig ved at gribe fast i et kabel som løber under vejen… Det lyder unægtelig som noget af et Storm P arrangement, og det er det da til en hvis grad også. 🙂
Samme dag nåede jeg også en tur i Chinatown, forbi Coit Tower og ned i en WWII ubåd der ligger i havnen, ganske interessant at se under hvilke forhold 85 sømænd måtte bo og arbejde. Det må sgu have været trangt. Ved siden af ubåden ligger noget så interessant som et museum for mekaniske spillemaskiner (den slags maskiner man ikke kan vinde penge på). Jeg anede ikke at stedet var der men kom bare tilfældigt forbi og det var faktisk meget sjovt at se de forskellige gamle maskiner der alle var fuldt funktionsdygtige.

Torsdag lejede jeg cykler sammen med en finsk gut som jeg delte værelse på hostellet. Vi skulle dog ikke helt det samme sted hen men fulgtes ad den første halvanden times tid, hvor vi krydsede Golden Gate Bridge. I øvrigt er det en noget anden og mere imponerende oplevelse at se broen i klart vejr end så tåget som det var sidst jeg var der sammen med Cathrine. Cykelturen bragte mig igennem hyggelige små byer som Sausalito, Strawberry og Tiburon som var målet for cykelturen. I Tiburon var det muligt at tage en færge tilbage til San Francisco, men stor og stærk som jeg er valgte jeg at cykle tilbage og nåede ved den lejlighed over Golden Gate lige før solen skulle gå ned. Det var et flot syn.
Fredag er jo så blevet dagen hvor San Francisco skal skiftes ud med Las Vegas. Da jeg jo først kom ud i lufthavnen om aftenen nåede jeg lidt shopping tidligere i dag. Nå jeg må hellere stoppe her, da jeg skal ud og spille alle mine penge op… vi ses!

KH din ven Michael

101 Responses to “San Francisco revisited!”

  1. …Hvis vi kender dig ret Michael, så var det ikke en tilfældighed at du havde din STRIBEDE TRØJE på da du tog til Alcatraz 😉 Knus far og mor

    Anonymous