dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Halløj!

Ny update fra mig! Er der mon nogen der læser med derude?

Det bliver en kort lille update denne gang, da jeg er lidt træt og jeg skal jo gerne være frisk til Thanksgiving imorgen. 🙂 Gobble, gobble… I weekenden var vi en tur omkring Monterey Bay og San Francisco. Vi ankom sent torsdag aften til Monterey så vi nåede ikke rigtig noget den dag. Tilgengæld havde hotelværelset en pejs, som kunne tændes med at tryk på en knap. Nærmere inspektion viste dog at der var tale om en gasbrændeovn med falske træstykker. 🙂 Om fredagen var vi bl.a. en tur i nabobyen Carmel-by-the-Sea, byen hvor selveste Clint Eastwood har været borgmester (hele 2 år). 🙂 Han ejer også bl.a. restauranten Hog’s Breath Inn i byen. Der var vi naturligvis forbi for jeg skulle da lige prøve en “Dirty Harry Burger”. Nice! Carmel er faktisk en rigtig hyggelig by, med flotte gamle huse og adskiller sig fra de fleste andre byer bl.a. ved at det ikke er tilladt at have store lysende reklameskilte (noget som amerikanerne ellers dyrker meget). En anden sjov ting er at gaderne ikke har husnumre, så adresserne er angivet som mellem fx. Broad St, between Oak and Lincoln. Efter Carmel var vi i en naturpark ude ved kysten. Det var meget flot med stejle klipper, søløver og store bølger der slog ind. Men f*ck hvor larmer de meget de søløver, dér…

Fredag aften ankom vi så til hotellet i San Francisco. Det er ingen overdrivelse når man taler om at der er stejle veje i byen. Det ser helt vildt ud når man kommer kørende i bilen. Hurra for automatgear! At skulle tænke på koblingspunkt og så videre her ville være ganske forfærdeligt. Lørdag nåede vi bl.a. i Golden Gate Park’s Japanese Tea Garden. Der er en japansk have midt i byen. Utroligt flot lavet og et virkeligt hyggeligt sted med bonsaitræer, vandløb, broer små huse og meget mere. Ved samme lejlighed gik vi også et smut i SF’s botaniske have. Senere på dagen stod den på gåtur på Golden Gate Bridge, hvorfra der skulle være en formidabel udsigt over byen, bugten og ikke mindst Alcatraz Island. Jeg er ikke i tvivl om at udsigten er god… meeeen det er når det ikke er tåget. Det er ikke uden grund at San Francisco bliver kaldt Fog City. Idag viste Fog City sig fra sin Foggy side. Det var således hverken muligt at se bugten, byen eller bare toppen af broen. Ærgeligt, men sådan er det jo bare. Senere var vi et smut nede i Fisherman’s Wharf, inden vi ville slutte dagen af ved Coit Tower inden solen gik ned. Desværre havde alle andre også fået den idé så vi holdt i kø hele vejen op af bakken for blot at finde ud af at parkeringspladsen var proppet. Om aftenen var vi inviteret til fest hos en af Cathrines venner der bor i SF. Det var meget hyggeligt og bagefter røg vi ned på en lokal bar. Underligt nok lukker alle barer i San Francisco kl. 2. Sært, men sådan er reglerne åbenbart.

Søndag stod den på NFL; de lokale helte fra San Francisco 49ers tog imod rivalerne fra St. Louis Rams. Billetterne havde vi købt hjemmefra for længe siden. Hjemmebanen Monster Park ligger i udkanten af SF og det viste sig at parkering på de officielle p-pladser kostede $40. Det er jo en pæn slat penge (selvom dollaren ellers ligger tilpas lavt), så vi tænkte det da måtte være muligt at parkere på en sidevej eller noget. Da vi nærmede os stadion stod folk og dirigerede biler ind på hjemmelavede parkeringspladser, som egentlig bare var åbne pladser som lå i nærheden af stadion. Det viste sig at koste $25, så vi valgte at kigge lidt videre. Endelig fandt vi en afsides vej som absolut intet havde med stadion at gøre og vi parkerede. Netop som vi ville forlade bilen blev der banket på ruden og udenfor stod en fyr der fortalte at parkering her på hans vej altså kostede $20. Det var ikke nemt at se at den klat græs vi havde parkeret den lejede Kia Spectra på var $20 værd. Det hører med til historien at Monster Park absolut ikke ligger i den pæne del af SF, så vi valgte at køre videre, da vi ikke følte os helt sikre på at fyren ikke ville tage $20 eller mere når vi ville have bilen ud af “parkeringspladsen” igen.

Kort efter lykkedes det os minsandten langt om længe at få parkeret bilen og komme væk fra den uden at blive opkrævet betaling, og så var der jo lige pludselig $20 mere at købe nachos og hot dogs til kampen. 🙂 Vi frygtede dog at der ville stå et parkeringshold når vi kom tilbage efter bilen, men det slap vi dog for. 😉 Efter ca. 20 mins gang nåede vi stadion og fik hentet billetterne. Selve kampen var en stor oplevelse, med nationalsang, cheerleaders,voldsomme tacklinger og skrigende fans. De lokale helte fra 49ers tabte desværre kampen, men der var spænding til det sidste.

Alt i alt var det en fin tur til SF, men man når jo aldrig alt hvad man planlægger. Jeg drager til SF igen i næste uge mens Cathrine læser til eksamen, og ved den lejlighed regner jeg også med at slå et smut forbi “The Rock”. 🙂

Nå jeg smutter igen.

Tjek billederne ud, de siger jo sikkert mere end hvad jeg lige har fundet på at skrive… 🙂

 http://picasaweb.google.dk/dinvenmichael1/SanFrancisco1?authkey=qv6YuJYTHgY

Pas på derude.

KH din ven Michael

939 Responses to “San Francisco”

  1. Halløjsa

    Selvfølgelig følger vi da med i dine beretninger fra det store land på den anden side af vandet… Skulle hilse fra Jais, og invitere jer til julehygge d. 9/12 – men det har I jo nok svært ved at nå…
    Hvordan ser det ud med nytår? Kommer I og nyder Københavns bedste udsigt den aften?

    Giv Cathrine et knus fra mig :o)

    kh ida

    Ida Marie

  2. Hej Ida!

    Godt at høre at der nogen der kigger forbi. Håber I har det godt og nyder julehyggen og kulden. Der kommer snart nye opdateringer – og det er en garanti!

    KH Michael

    Din ven Michael