dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Hey, hey! Så er jeg på banen igen. Beklager det har taget så lang tid. Jeg lover (igen igen) at forbedre mig. 🙂 Dette skrives mens jeg sidder ved poolen i ca. 24 graders varme – ikke dårligt i starten af november… 😀 Jeg befinder mig i San Luis Obispo, byen hvor Cathrine studerer på det lokale Cal Poly. Et fredeligt og roligt sted der ikke minder meget om nogen af de andre steder jeg har været indtil nu. Cathrine bor i lejlighedskomplekset Valencia Apartments i en bolig som hun deler med to piger (en dansker og en amerikaner). Det er hovedsageligt studerende der bor her og man ser faktisk mange der tager skateboardet i skole, så det er som at være tilbage i 80’erne 🙂 Den anden dag tog jeg mig selv i seriøst at overveje at købe en yoyo, men så fik jeg forstanden igen. Hvem ved om jeg har styrken til at stå imod næste gang? Det må tiden vise… Hmm, den kostede trods alt kun $3, og med den lave dollarkurs burde jeg måske… Aargh, stop!

Nå, lad mig nu se… Turen hertil fra Miami gik med fly til LA og videre i minifly til SLO. I Miami Airport var jeg heldig at vinde en tur i det udvidede security check. Det indebar bl.a. at jeg skulle gå ind i en telefonbokslignende maskine, hvor jeg pludselig uden varsel blev beskudt af luft fra alle sider. Lidt overrasket blev jeg dér, og det blev ikke bedre af at de skulle gøre det om et par gange. Bagefter skulle der lægges nogle papirfiduser i min taske i et par minutter inden de skulle måles i en anden maskine. Jeg tror det var noget med at måle om jeg havde spor af stoffer i tøjet/bagagen. Uanset hvad klarede jeg tjekket – til trods for at jeg har boet på en række tvivlsomme hostels. Hurra for det. Selve flyturen var en noget langstrakt affære hvor underholdningen bestod af en musicalfilm hvor John Travolta er klædt ud som dame… Nej, det er heller ikke lige mig. Vel fremme i LA måtte jeg skifte den store jumbojet ud med at mindre jetfly der skulle tage mig den sidste del af rejsen. Turen fra LA til SLO blev beskæmmet af at stewardessen mest af alt opførte sig som en kasseret barbie-dukke fra Texas. Jeg ved godt det er en underlig beskrivelse, men forestil dig det og så har du faktisk det helt rigtige billede. Jeg fik desværre ikke taget noget billede – eller måske rettere heldigvis. Turen varede kun omkring en halv time, og foregik i lav højde, så man kunne se en masse. Vel fremme i SLO nappede jeg en taxa fra lufthavnen og hen til den ivrigt ventende Cathrine, der naturligvis var glad for at se mig. :-)… og omvendt. 🙂

Dagen efter tog vi med en flok af Cathrines venner til forlystelsesparken Six Flags Magic Mountain. Her har de verdens absolut vildeste/galeste/sindssygeste/brækfremkaldende rutschebaner. Nice! Det blev en fin dag med høj sol og humør. Vi nåede at prøve de fleste rutschebaner samt to vandforlystelser. På vej i køen til den første vandforlystelse ”Raging River” bemærkede undertegnede et skilt der oplyste om at faren for at blive: ”wet, possibly soaked”. Med min enorme erfaring i at bedømme amerikanernes trang til at overdrive tog jeg mig ikke videre af skiltet.

Fem minutter senere steg vi fuldstændig gennemblødte ud af hvad der viste sig at være en autentisk Whitewater rafting experience med bølger der væltede ind i båden. Hmm… Det var godt det var en varm dag og at jeg trods alt havde lagt mit kamera i et skab – bare for en sikkerheds skyld. 🙂 Det blev en meget underholdende dag i halsbrækkende rutschebaner. Mens vi stod i kø til en af rutschebanerne gik den i stykker da en vogn gik i stå halvvejs igennem banen. Ærgerligt man ikke var med der… 🙂 Sidst på dagen fik selveste Batman fornøjelsen af at møde mig, godt for ham! Der er link til billeder af det historiske møde længere nede.

Om søndagen kørte Cathrine og jeg en tur op til den lokale seværdighed Hearst Castle. Stedet blev bygget i 1920’erne af en gammel avisudgiver William Randolph Hearst. Det ligger på toppen af et lille bjerg og turen fra billetkontoret for foden af bjerget og op foregår med bus. Stedet brugte Mr. Hearst som sin bolig og havde et hav af berømte gæster. Det var et ret flot sted og en meget fin tur rundt i palæet. Vores tourguide forklarede at vi var meget heldige med at vores gruppe var stor nok til at der var to tourguides. Det var dog vist bare en undskyldning for at den ene kunne agere høg og holde øje med gruppen. Det var naturligvis strengt forbudt at røre ved noget som helst, samt tage billeder med blitz både ude og inde, da tingene åbenbart kunne tage skade af det stærke lys. Jeg overvejede en kort overgang at spørge hvilke blomster og hvilke typer af marmor der risikerer at falde død om ved synet af en kamerablitz, men valgte ikke at stille spørgsmålet til høgen. Meget interessant var det også at vejret i bunden af dalen faktisk var ret koldt og tåget, men oppe på toppen ved slottet skinnede solen ivrigt. Det var vist også en af grundene til at Mr. Hearst havde valgt den placering. 🙂

I USA er de ganske glade for begrebet refill – og hvem kan sige et ondt ord om det. Når man er ude at spise er det en selvfølge at der er gratis refill med mindre andet er angivet. Så da vi mandag aften var i biffen for at se American Gangster var der naturligvis også refill på popcorn. Det var endda muligt at få dem til at give en refill med det samme, da jeg forklarede at jeg nok ikke var så interesseret i at gå ud midt i filmen. Jeg nåede samtidig med nød og næppe at undgå at få smør ovenpå. Det kommer jeg aldrig til at forstå.

Onsdag aften stod den på soccer. Jeg havde forvildet mig hen til det lokale Mustang Memorial Stadium for at se de lokale helte fra Cal Poly Mustangs spille kamp. Ganske interessant at se. Det virker som om at de løber en del mere end i Europa og holder mere på bolden, men de gjorde det nu meget godt. De hæv en kneben 1-0 sejr hjem selvom modstanderne var ved at udligne i de sidste sekunder. Det ville vist iøvrigt have bragt kampen i overtime, da amerikanerne ikke rigtig kan forholde sig til resultatet uafgjort… 🙂

Lørdag stod den igen på sport. Weekenden var den store Homecoming weekend, der er en årlig begivenhed hvor alle de tidligere elever inviteres hjem til Cal Poly igen. I forbindelse med arrangementet afvikles også Homecoming Game som er årets vigtigste kamp for hjemmeholdet og altid udsolgt (11.000). Der er dog gratis adgang for de første 3.600 Cal Poly studerende så der sneg jeg mig med. 🙂 Havde ellers set en desperat mand på nettet der ville købe 2 billetter til $100… pr. stk. I årets Homecoming Game var det rivalerne fra North Dakota State Bisons der skulle have smæk. Det startede ellers meget godt og Cal Poly førte indtil 38 sekunder før tid da ND kom foran for første gang. Surt show, men det var fantastisk sjovt at se. Det er jo et kæmpe show selvom det er en college-kamp. Et stort og særdeles funky marching band gav den gas både før, under og efter kampen. Det er jo samtidig svært ikke at blive begejstret over cheerleaders der kaster hinanden op i luften og knaldhårde tacklinger på banen der kan høres op på tribunen. Alt i alt en rigtig god dag til trods for resultatet. Om aftenen stod den på festivitas hos nogen af Cathrines svenske buddies.

Fra søndag til mandag tog vi til nationalparkerne Sequoia & Kings Canyon der ligger ca. 3 timers kørsel fra San Luis Obispo. Det er et stort område med bjerge, dale, søer og ikke mindste de kæmpemæssige Sequoia træer der bliver omkring 90 meter høje og meget, meget brede. Vi så bl.a. verdens største træ (målt på rumfang) der har det fantastiske navn: General Sherman. Det er jo ikke til at stå for, så jeg tænkte det var på sin plads at give træet en krammer. Det var dog forbudt område med et lille hegn omkring, så der måtte timing og list til. 🙂 Om natten boede vi i vores en lille hytte – rigtig hyggeligt. I nærheden af hytten lå John Muir Lodge, hvor vi kunne få varmen ved den knitrende pejs – hvilket var tiltrængt da vi var i 2500 m højde og temperaturen udenfor lå på omkring 0 grader. Det betød jo selvfølgelig at vi skulle vove os ud i den mørke skov hvor der var chance/risiko for at møde en velvoksen og sulten bjørn. Det skete dog desværre ikke. 🙂 Det blev en rigtig god tur med fantastisk udsigt udover bjergene og dalene også selvom der ikke blev spottet en bjørn – måske de havde hørt at vi kom og startet en sms-kæde?

Nå jeg må hellere slutte nu inden det bliver for langt – selvom det nok er for sent. Jeg har helt sikkert glemt en masse men sådan er det jo. Tjek billederne ud hvis I lyster, og skriv endelig en kommentar – det er så hyggeligt. 🙂

Ha’ det vældigt.

KH
Din ven Michael


http://picasaweb.google.dk/dinvenmichael1/California1?authkey=rv4PqsKUjTA

Og det er så her jeg befinder mig netop nu:
her

Comments are closed.