dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Hejsa!

Lige en hurtig hilsen fra Hue, inden turen imorgen går videre nordpå.

Dagen idag har stået på motorcykeltur i og omkring byen. Byen er (som alle ved) kendt som Vietnams kulturelle centrum, og var bl.a. centrum for Nguyễn Dynastiet for et par hundrede år siden. Turen startede med afhentning på hotellet, hvorefter vi sprang bag på hver sin motorcykel. Så gik det ellers derudaf, hvor første stop var et buddhistisk tempel. Her overværede vi bl.a. en buddhistisk bedesession (bedesession? er det et ord?). Herefter gik turen videre til kejserens mausolæum, udsigtspunkter, røgelsespindproducenter, hattemagere, rismarker, frokost (woo-hoo), og meget mere.

Imorgen går turen videre med tog til Vinh. Nu hvor det er kommet så tæt på virker det som en meget uoverstigelig opgave. 9 timer i et tog som vist udelukkende består af hårde træbænke. En rejse jeg i bund og grund frygter…

Der er iøvrigt kommet billeder!

Hoi An billeder
Hue billeder

Comments are closed.