dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Halløj! Så er rejsende onkel Michael tilbage med seneste nyt, denne gang fra Capitol City; Washington DC. En lang post som beskriver alle dagene i DC, men giv det en chance – jeg skriver ikke med så højt LIX-tal så det tager ingen tid. 🙂

Det var ikke nemt at forlade New York. Det er en fantastisk by som har helt ubeskriveligt meget at byde på, så jeg kommer helt sikkert tilbage en dag. Så det var med tårer i øjnene at jeg fredag formiddag steg ombord på Greyhoundbussen fra Penn Station til Washington DC. En spændende tur hvor jeg bl.a. fik tiltusket mig en sandwich fra min sidebuddy – meget vigtigt da jeg ikke nåede at få morgenmad. Weeee! 😀 Det var i øvrigt lidt heldigt jeg kom med, da billetterne åbenbart var first-come first-served, også selvom man bookede en bestemt afgang. Meget sært, men jeg nåede med som en af de sidste. Efter en lang tur på 4,5 timer ankom jeg til busterminalen i DC i silende regn. Stor nedtur nu hvor vejret ellers havde artet sig de sidste par dage i NYC. Busterminalen lå på 1st street og mit hostel på 11th street – intet problem tænkte jeg, så jeg lod taxa være taxa og begik mig af sted til fods… Det fortrød jeg.

Efter 1 times vandring og adskillige kilometer i benene ankom jeg drivende våd til hostellet. Her fik jeg at vide at de ikke havde modtaget min bestilling… 😐 Men gudskelov havde de lige akkurat plads, da jeg var kommet så tidligt på dagen (4:30pm er åbenbart tidligt i DC). Jeg åndede lettet op og slæbte mine sager op på 4. sal og fik skiftet til tørt tøj. Værelset bestod af 3 køjesenge, så der var 6 personer i alt. Bl.a. mine roommates var en ca. 60 årig italiener ved navn Silvio (hvad ellers). Han skulle deltage i det årlige Marine Corps Marathon der skulle afholdes i DCs gader om søndagen. Han talte stort set ikke et ord engelsk men det forhindrede ham naturligvis ikke i at snakke. Han fik forklaret at han gerne ville låne min strømstikadapter så han kunne lade sin telefon op. Da jeg på et senere tidspunkt pegede på telefonen og spurgte ”Finito?”, var han naturligvis overbevist om at jeg kunne tale flydende italiensk – så der blev han lidt skuffet. Efter jeg havde opgivet at vejret ville blive bedre, begav jeg mig ud i USA’s hovedstad.

Første indtryk af DC: DC sucks. At vade rundt i DC en fredag aften gav det indtryk at det centrale af byen virkede underligt lukket. Det er vist mest kontorbygninger der udgør det centrale og folk tager hjem derfra når de har fri. På turen fra stationen til hostellet, lagde jeg også mærke til at områderne rundt om den centrale del af byen er billige boligblokke og slumagtige områder. De områder står i skærende kontrast til området omkring White House med de imponerende regeringsbygninger og rene gader. Washington DC har da også tidligere været hårdt ramt af kriminalitet og bar på et tidspunkt titlen som ”Murder Capitol of America”. Det er blevet bedre siden, men om aftenen ser man utroligt mange hjemløse der ligger og sover på bænkene og man føler sig heller ikke helt så tryg som man gjorde i New York City. På min aftentur i regnvejr nåede jeg forbi White House med lys på, meget nydeligt. 🙂 Efter endnu en gang at være gennemblødt måtte jeg vende tilbage til hostellet og skifte tøj igen. Ved samme lejlighed forhørte jeg mig i receptionen om vejret de kommende dage – ikke opløftende da de mente det ville regne indtil mandag. Perfekt. DC sucks.

Det skulle dog blive noget bedre. Lørdag var regnen væk og solen fremme. Så langt så godt. Silvio spurgte om jeg skulle med til Marathon Expo, hvor løberne kunne hente nummer og købe sko osv, men jeg forsøgte at forklare ham at jeg altså ikke var i byen for at løbe maraton. Det lykkedes til sidst og han lånte min computer til at sende en email til sin søn, datter eller hvad ved jeg, da hans nyopladede telefon naturligvis ikke fungerede i USA. Det eneste han vidste om emails var den adresse han havde fået skrevet ned bagerst i sit pas. Han lånte derfor min konto at sende fra. Da han var færdig med at forfatte sine beretninger, hjalp jeg ham lige med at flytte al teksten væk fra emnefeltet og ned i selve tekstfeltet – lille detalje – og så blev den sendt af sted. Lørdagen blev ellers en monumental dag hvor jeg fik set alle de sædvanlige bygninger og monumenter. Capitol Bygningen er meget imponerende, og det samme må man sige om Washington monumentet og mindemærket for Abraham Lincoln. Det nyeste mindesmærke WWII Memorial blev åbnet i 2004 og det er da meget flot, og samtidig har George Bush Jr. nu sikret sig sit navn mejslet i granit til evig tid på National Mall. Sådan er det jo med ham. Jeg har i øvrigt taget et hav af billeder, der er sikkert alt for mange så må løbes hurtigt igennem. I øvrigt kom jeg også igennem den meget hyggelige DC bydel Georgetown der er bl.a. består af en masse gamle huse og er den ældste del af Washington DC.

Lørdag aften var der Halloween-pubcrawl arrangeret af hostellet og det var jo en fin mulighed for at møde nye mennesker, der var afgang kl. 9pm. Så ved 6-tiden gik jeg tilbage til hotellet for at få styr på en række praktiske ting og være klar til afgang. Jeg skulle bl.a. bestille flybilletter til om mandagen hvilket jeg sad og gjorde på værelset. Klokken nærmede sig 9 og min køjekammerat skulle med, så jeg bad ham sige dernede at jeg kom om fem minutter. No problem var svaret. Det viste sig desværre at bestillingssystemet ikke virkede og til sidst måtte jeg opgive for jeg ville jo ikke lade folk stå og vente. Jeg susede ned i lobbyen der var mødestedet og så til min rædsel at folk var gået. I receptionen sagde de at jeg bare skulle ud af døren og til venstre, så ville jeg få øje på dem. Så jeg skyndte mig ud. Hvad de ikke sagde i receptionen var at de ville gå til venstre indtil et sted hvor de kunne tage bussen, så jeg vendte slukøret tilbage en halv times tid senere efter at have rendt hele vejen ned af gaden. Lidt irriterende og jeg bandede lidt over min køjebuddy. Da klokken nu var ved at være 10, kunne jeg ikke rigtig nå mere den dag desværre.

Pubcrawlen må have været en succes, for det første jeg bemærkede da jeg stod op næste morgen var at min køjebuddy lå og sov med en sømandshat på (kære mor, det plejer at være et godt tegn). Da jeg rendte ind i ham senere på dagen, beklagede han meget og sagde at han havde forsøgt at få de andre til at vente, men forgæves.

Udklip af samtalen:
Michael: ”Was the pub crawl fun?”

Spritstiv tysker med sømandshat: ”Ehhh… I don’t remember… So it must have been. I don’t know where I got this hat…”

Så det havde vist været vældigt. 🙂

Som mange sikkert ved, er der mange store museer i Washington DC. Jeg havde udset mig ”National Air & Space Museum”. Med den titel må det være godt, selvom det naturligvis ville være så godt som umuligt at overgå ”Museum of Natural History” i New York… Men, men, men… Det endte med at jeg var over 5 timer på museet, der har en perlerække af interessante ting for en teknik nørd som mig. Det originale Apollo 11 kommandomodul, den originale Wright Bros. flyvemaskine, raketter, missiler, rumdragter, flysimulatorer og meget meget meget mere. Imponerende samling – som i øvrigt også inkluderede de originale C3PO og R2D2 fra Star Wars samt helten over dem alle Kermit the Frog. Man fik næsten tårer i øjnene. Museumsbesøget inkluderede i øvrigt en 2 timers gratis rundvisning hvor guiden var en ganske underholdende pilot (bl.a. tidl. pilot for George Bush Sr.) som frivilligt hver 2. uge kom og gav en rundvisning. Han vidste selvfølgelig alt om alle flyvemaskiner.

Efter det fantastiske museumsbesøg hoppede jeg på subwayen til Pentagon. Det viste sig dog at være byens måske kedeligste sted på en søndag. Derfor hurtigt videre til Arlington Cemetery. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg forventede af stedet, men det var egentlig en stor oplevelse at gå rundt der. Man forstår ikke rigtig hvor mange gravsten der er der, før man selv prøver at gå rundt på kirkegården. Jeg har prøvet at tage et par billeder, men det giver ikke det helt rigtige indtryk. Søndag aften stod den på Five Guys burger efter en opfordring/udfordring fra Casper, men jeg måtte desværre stå af inden jeg var nået igennem fritterne… 🙂 Efter dette tænkte jeg at det nok var meget godt med en rask gåtur, så jeg tog på en aften vandring, bl.a. i Chinatown og ved monumenterne. Jeg har sikkert glemt noget jeg har lavet i DC, men mon ikke denne post er lang nok i forvejen. Tjek billederne der kommer op snarest muligt.

Mandag rejser jeg videre… Først var planen Boston, meeeeeen… Det er lavet om til Miami, Florida. Oh yeah. Jeg flyver DC-Philadelphia i et af de berømte Dash 8 fly – det skal nok blive godt og så videre til Miami i en ordentlig flyver. 🙂 Det skal blive spændende at se ”The Sunshine State”. Bare rolig, jeg passer på krokodillerne…

Hav det fantastisk!

KH
Din ven Michael

Comments are closed.