dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Halløj!

Efter at have tilbragt 3/4 døgn i Atlanta er det minsandten lykkedes at komme til Key West.
Status efter igår var at første ledige afgang til Key West var søndag formiddag. Vi var derfor blevet booket på et fly til Miami lørdag kl 16, hvorfra vi så måtte leje en bil.

Men! Efter 4-5 timers søvn på hotellet i Atlanta vågner undertegnede superhelt v 7 tiden og tjekker om der er noget nyt på flymarkedet. Der er minsandten dukket et par ledige pladser op kl 9.35. De er godt nok prissat til 4500 kr stykket, men jeg griber telefonen og forklarer Delta at de billetter skal der stå vores navne på, istedet for at de er til salg. Det lykkedes og 10 minutter efter sidder vi i en taxi til lufthavnen.

Det lykkedes at nå flyet og jublen er stor da vi lander på Key West lidt over 11.

Forsinkede, udmattede men glade!
Hurra!

/M

Opdatering: Cathrine vil gerne have lidt credit. Det erklæres hermed at hun også var oppe kl 7 og nævnte bestemt vi skulle tjekke muligheden.

84 Responses to “Delta 1 – Michael 1(!)”

  1. Hehe, godt arbejde 🙂

    Casper

  2. Godt at høre at I er kommet frem til rette destination.

    Ryger der lidt ekstra penge på shoppe-kontoen fra forsikringsselskabet – eller var der ikke nok forsinkelse til det?

    P.S. Var det din FF status hos Delta, der gjorde udslaget…?

    Christoffer

  3. Desværre nej! Som jeg forstår svaret fra Tryg, så mener de ikke det er deres problem. 🙁

    admin