dinvenmichael.dk

– life, the universe and everything…

Stikord: Michael midtpunkt i gudstjeneste i Harlem, Michael på toppen af New York og Michael møder Yoko Ono.

Jeg er tilbage…

For det første. De længe ventede billeder indefra Whitehouse hotellet er nu oppe. Dem er der flere der har efterspurgt… 🙂 Se linket i bunden af denne post. Husk iøvrigt også at tjekke den tidligere post om lørdag, hvis du ikke allerede har gjort det. Det går stærkt med updates i øjeblikket. 🙂

Søndag blev en begivenhedsrig dag. Lørdagens forgæves tur til Empire State Building skulle hævnes ved at jeg tog derhen så jeg var der søndag morgen 8:00 am. Igen var jeg ikke den eneste, men køen var slet ikke så lang. Det tog alt i alt ca. 25 min med at stå i kø udenfor, stå i kø indenfor til security check, stå i kø ved billetsalget og ved elevatorene. Ikke dårligt. Udsigten på toppen er simpelthen fantastisk. Søndag var en forholdsvis klar dag, så det var muligt at se omkring 15 miles væk. En stor oplevelse, det var dog lidt køligt da det blæste på toppen. Bygningen er 381 meter høj (449 med spir og antenne). 15 TV-stationer og en lang række radiostationer udsender deres programmer fra antennen på toppen. Det er lidt svært at beskrive udsigten, men I kan jo tjekke billederne.

Efter en times tid på toppen af Empire State Building tog jeg elevatoren ned og begav mig mod subway’en for at tage til Harlem. Jeg havde besluttet at forsøge at finde en gudstjeneste man kunne komme med til. Jeg stod af ved 110th St. og gik lidt rundt. Det gik ikke godt, indtil jeg pludselig fik øje på en bil hvor der stod en ung sort mand (ca. 14) ud klædt i et hvidt jakkesæt, sammen med sin mor gik han ind i den nærmeste bygning. “Den er sikker” tænkte jeg og ganske rigtig var det en kirke, jeg havde naturligvis ikke lagt mærke til det store skilt udenfor. Straks jeg var trådt ind i bygningen lød det bag mig “Welcome, welcome”. Præsten stod i forhallen og snakkede med en af “kirkekunderne” og havde fået øje på mig. “Will you be worshipping with us today?”, og det var jo da lige det jeg ville. Hun spurgte også lidt til hvad jeg hed osv. Jeg valgte naturligvis en plads bagerst i kirken, mens jeg folk ankom. Under ankomsten øvede kirkekoret (bestod af 3 ældre kvinder og en meget kraftig ældre mand) der iøvrigt sang af svingende kvalitet. Samtidig benytter de lejligheden til at takker Jesus for noget de har oplevet for nylig. Der var en der sagde at da hun stod ud af sengen imorges havde hun så ondt i det ene ben at hun troede hun måtte misse kirken, men miraklet indtræf og hun fik det bedre – 1-0 til Jesus der. Det blev 2-0 til Jesus da organisten Arthur (som iøvrigt kun var vikar – og godt for det) takkede Jesus for at han fandt en parkeringsplads den anden dag. Jeg følte ikke rigtig jeg kunne bidrage med noget på den konto.

Så skulle gudstjenesten igang og præsten valgte i en del af sin velkomst at byde særligt mig velkommen og spurgte om jeg havde lyst til at rejse mig og introducere mig. Så det gjorde jeg naturligvis, bagefter klappede folk og råbte welcome, welcome… Lidt pudsig oplevelse men ganske underholdende. Gudstjenesten varede omkring 1,5 time og til sidst i gudstjenesten er det åbenbart et fast indslag at folk skal “Pass on the Peace”, dvs. de går rundt i kirken og giver hånd til hinanden og siger “God bless you”, gad vide hvem de synes det var mest interessant at give freden videre til… yep. Gudstjenesten blev sluttet af med at der var en der sagde at hun havde taget mad med så der var lunch in the family room, og de insisterede naturligvis på at jeg gik med – da jeg ikke havde fået morgenmad lød det jo som en glimrende idé. Det var utroligt hyggeligt, jeg fik snakket lidt med et par hyggelige mennesker og fik lækker mad og saftevand. Jeg fik en emailadresse på en fyr der hedder Darren som meget gerne ville have tilsendt billeder fra Danmark, det må jeg lige huske. Jeg glemte desværre at skrive i gæstebogen, som jeg ellers havde lovet, så nu kommer jeg nok ikke i himlen – 3-0 til Jesus. Jeg nåede desværre ikke at få taget så mange billeder, lidt ærgerligt.

Efter gudstjenesten gik jeg en tur i Central Park, byens store åndehul. Det er virkelig en fantastisk park, som vrimler med alle mulige slags mennesker. Der er alt muligt derinde. Udsigten til de høje skyskrabere omkring parken, giver jo også en flot effekt. I Central Park er der også en John Lennon-mindepark “Strawberry Fields”, hvor der sad musikere og spillede Beatles sange – hvilket de iøvrigt var ret gode til. Lige overfor Central Park ligger Dakotabygningen hvor John Lennon blev skudt udenfor og hvor Yoko Ono stadig bor, og minsandten om jeg ikke stødte på hende udenfor. Hun havde desværre for travlt til at få taget et billede sammen med mig, men jeg nåede dog lige at lave et paparazzi-move. Lidt synd, da det ikke er til at vide hvornår hun får den chance igen.

Alt i alt var der mange store oplevelser søndag.

Så er der billeder:

Link:

http://picasaweb.google.dk/dinvenmichael1/NewYorkDay3?authkey=RnBiYxcrVrg

Hav det nu godt.
KH Din ven Michael

6,097 Responses to “Sikke en søndag!”

  1. Hej Michael.
    Så er vi med her for at følge
    dig på vejen. Bare helt vildt
    at kunne høre om dine oplevelser og se billederne.
    fedt. Ha det fortsat fint.
    Moster og onkel i Portugal.

    Inga